Illustration

Undfang er sat i verden for at styre strategier og projekter effektivt i mål for virksomheder. Vi sætter ind med nålestiksoperationer og sikrer enkelhed, engagement og eksekvering i alle led fra ide til handling. Udbyttet er bedre resultater på bundlinjen, medarbejdere i trivsel og løsninger, der lever i virksomheden frem for hos eksterne konsulenter.

“Da vi bad Ann Ca om at træde ind i vores proces og hjælpe med vores kommunikationsstrategi, var hun lynhurtig til at sætte sig ind i vores behov. Hun sikrede fremdrift lige fra første møde og udviklede på kort tid en logisk og enkel struktur og skarpt indhold. I det hele taget var Ann Ca en stærk sparringspartner, fordi hun havde øje for kompleksiteten og samtidig var utrolig dygtig til at omsætte det til noget, der var enkelt og til at handle på."

Karin Skjødt Hindkjær

Direktør, Ole Kirk’s Fond

“Ann Ca har stået for en række vigtige indsatser under min ledelse - bl.a. vores bredt involverende strategiproces, udviklingen af vores Nonfood-koncepter og styringen af Coops butiksaktiviteter. Ann Ca har en særlig evne til at få folk med sig og leverer altid på et meget højt niveau. Jeg kan kun give Ann Ca min allerbedste anbefaling."

Allan Kristoffersen

Koncerndirektør, Coop

“Som helt ny medarbejder i mit team fik Ann Ca ansvaret for at arrangere en tre dages online event, hvor Direktionen skulle gå i dialog med vores 21.000 medarbejdere om Danske Banks nye strategi. Ann Ca gjorde det komplekse enkelt og drev projektet sikkert i mål med sit projektteam. Eventen blev en stor succes i hele banken."

Peter Kjærgaard

Pressechef, MobilePay. Tidligere First Vice President, Strategiske Projekter, Danske Bank.

“Som led i en ny strategi ville jeg styrke kommunikationsmusklen i hele organisationen. Et par af mine nøglemedarbejdere blev afgørende for udviklingen og implementeringen. Ann Ca var en af dem og stod bl.a. i spidsen for eksekveringen fra toppen og ned. Det blev en succes, og vi vandt danske og internationale priser. Ann Ca er en stjerne. Varm, hårdtarbejdende og ambitiøs."

Anna Lise Mortensen Grandjean

Formand for Miljømærkenævnet. Tidligere Vice President, Corporate Communications & Sustainability, Novozymes.

”Ann Ca er både dygtig, sej og dedikeret – og tilmed et skønt menneske. Da Coop på tværs af funktionsområder skulle have styr på de nye, komplekse prismarkedsføringsregler med meget kort varsel, fik hun hurtigt engageret et tværgående team, etablerede en fælles plan og udviklede de nødvendige materialer til vores 40.000 medarbejdere.”

Dorte Tandrup

CMO & SVP - Direktør for Kunder, Marketing & Digital, Coop

“Da vi skulle udvikle Danske Banks kommunikationsstrategi på tværs af seks lande og tre forretningsenheder, blev Ann Ca sat på opgaven som tovholder. Hun fik integreret alle input med sikker hånd og styrede strategien effektivt i mål trin for trin."

Anne Melchiorsen

COO, RelyOn Nutec. Tidligere Head of Group Communications, Danske Bank

“Ann Ca har haft ansvaret for udviklingen af alle vores Nonfood-koncepter til Kvickly-kæden og ledet det samlede program sikkert i mål. Som projektleder formår hun hver gang at sikre gejst, motivation og fremdrift, og det betyder, at den samlede leverance bliver løftet til et helt nyt niveau."

Torben B. Andersen

Kædedirektør for Dagli'Brugsen, Coop.Tidligere kædedirektør for Kvickly, Coop.

“Som ny medarbejder drev Ann Ca en større indsats for at løfte kompetenceniveauet i hele mit område med 130 medarbejdere. Hun scopede projektet sammen med mig, integrerede feedback fra alle i min ledergruppe og fik lagt en klar plan for eksekveringen på tværs af en række lande og forretningsenheder."

Eva Veileborg Hald

CEO og ejer, Hamonoya ApS.Tidligere Senior Executive Vice President, Group Communications, Danske Bank.

“Jeg har arbejdet sammen med Ann Ca i en række forskellige sammenhænge gennem årene og vil særligt fremhæve tre styrker:
Hun gør det komplekse enkelt, hun sikrer fremdrift, og hun overholder altid aftaler og deadlines."

Thomas Nielsen

Kædedirektør for Coop 365discount, Coop

“Før jeg deltog i Sprint-workshoppen, havde jeg de største fordomme mod langhårede processer, men med Ann Ca som facilitator blev mine fordomme gjort til skamme. Tiden fløj afsted. Vi fik udviklet en megaflot løsning, kom hele vejen rundt om konceptet på kort tid og modtog meget stor anerkendelse fra Coops øverste ledelse til slut. Jeg er pivstolt af vores nye Køkken-koncept."

Jørn Willemann

Kategorigruppechef, Nonfood, Coop

“Jeg har deltaget i flere Sprint-forløb, og det har været en stor fornøjelse hver gang. Der er altid høj energi, vi arbejder tæt sammen og udvikler på kort tid fantastiske og varige løsninger. Altid til ledelsens store tilfredshed. Efter Sprintet planlægger vi projektet sammen, og så kører vi i mål – Ann Ca styrer os igennem fra A til Z på allerbedste vis."

Sine Fagerlund

Senior konceptudvikler, Coop

“I Kvickly Silkeborg har vi implementeret alle de Nonfood-koncepter, der er udviklet på de såkaldte Sprint-forløb, og de gør virkelig en forskel for varehuset. Kunderne er rigtig glade for dem, og de er nemmere at drifte end de tidligere koncepter."

Per Junior

Varehuschef, Kvickly Silkeborg, Coop